Født: 29-1-1988 i Struer Theis Nørgaard er uddannet filmproducer fra den uafhængige filmuddannelse Super16 og cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet. Han arbejder som producer i produktionsselskabet Motor (2018-) og har tidligere været ansat i SF Studios Production (2014-2018). Nørgaards produktioner tæller bl.a. tv-serierne ’Noia’ (DR, 2020) og ’Rita’ (TV 2/Netflix, 2020) samt spillefilmen ’Thorn’ (2017), der vandt Eurimages Lab Project Award på Thessaloniki IFF 2016 og var nomineret til Robert Prisen 2018. Theis Nørgaard har arbejdet som producer assistent på tv-serien "Badehotellet".